- Forside
- Sadelvognen
Sadelvognen
Sadelvognen – sadelprøvning og sadeltjek hjemme hos dig
Med Sadelvognen kommer vi ud til dig og din hest med et meget stort udvalg af de mærker vi fører. Berit Andersen er Master Saddle Fitter certificeret af The Society of Master Saddlers (SMS) i UK – den samme person udfører både sadelprøvning, sadeltjek og selve sadelmagerarbejdet.
Vores ydelser
Sadeltjek – 800 kr.
Vi tjekker din egen sadel og vurderer om der skal foretages tilretninger i forhold til hesten. Du får altid en pris på sadelmagerarbejdet, inden vi tager sadlen med hjem.
Sadelprøvning – 1.500 kr.
Du får rabat på sadelprøvningen ved køb af sadel. Vi taler først med dig om hest, rytter, disciplin (dressur/spring), størrelse og maks. pris. Ud fra det udvælger vi 5–7 relevante sadler fra Sadelvognens udvalg, prøver dem på hesten og rider en tur i de bedste. En sadelprøvning tager ca. 1,5 time. Hest og rytter skal være klar til ridning på det aftalte tidspunkt.
Tilretning – 1.000–1.700 kr.
Sadelmagerarbejdet udføres på vores værksted efter notater fra besøget. Du henter sadlen og afregner ved afhentning.
Kørselspriser
- Sydfyn: 350 kr.
- Resten af Fyn: 450 kr.
- Sjælland og Jylland: 550 kr.
En samlet pris for sadeltjek + tilretning + kørsel ligger typisk mellem 2.050 og 2.800 kr.
Betaling
Kontant, MobilePay 95568 eller bankoverførsel. Besøg og kørsel afregnes ved besøgets afslutning.
Efter købet
Køber du sadel hos Sadler.dk, har vi ansvaret for at sadlen passer hesten efter sadelprøvning og tilpasning. Rytteren vurderer selv om sadlen passer til vedkommende. Vi efterstopper nye sadler op til 3 mdr. efter købet uden beregning – der beregnes dog 400 kr. for kørsel hvis vi skal ud og tjekke sadlen på hesten. Efter 3 mdr. afregnes efter almindelige sadelmager-priser.
Vigtigt at vide
En sadeltilpasning er et øjebliksbillede af hest og rytter. Sadler.dk kan ikke holdes ansvarlig hvis hesten ændrer facon (gennem ridning, fodring, sygdom mv.) og sadlen derfor ikke længere ligger optimalt – det kræver en ny vurdering. At hesten vokser fra sin sadel er ikke en defekt, og reklamationsretten dækker ikke disse tilfælde.
Book Sadelvognen
Ring til Berit på 26 23 55 34 og aftal et besøg – så finder vi den rette sadel sammen.